Yoga & vandring – Forårsretræte på Sebber Kloster
Når foråret springer ud, og lyset vender tilbage, har du mulighed for at tage med på et blidt og nærende yogaophold på skønne Sebber Kloster, der ligger fredfyldt og smukt omgivet af natur – helt ned til Limfjorden.
Jeg har endnu ikke afholdt et retræte netop her, men jeg har besøgt området, gået de lange stier og mærket atmosfæren. Det er et sted, hvor barometeret falder, skuldrene sænkes, og kroppen langsomt indstiller sig på ro. Et sted, der kalder på fordybelse og nærvær – akkurat som en weekend i yogaens tegn skal gøre.
Ro, nærvær og et strejf af magi
Når jeg vælger rammer for mine retræter, søger jeg steder, hvor der hersker en stemning af ro, fredfyldthed og gerne et lille strejf af nostalgi og magi. Alt det, der gør det lettere for deltagerne at give slip, finde indre ro og mærke balance i både krop og sind. Sebber Kloster rummer netop dette.
Yoga for alle – blidt, mindfuldt og med plads til dig
Jeg er en erfaren yogaunderviser og elsker at dele glæden ved yoga. På retræten vil vi arbejde med:
- rolig, mindful yoga
- blide flow-serier for alle niveauer
- åndedrætsfokus og meditation
- hatha- og yinyoga
- yoga nidra / dybdeafspænding
Tilgangen er rolig, nærværende og afbalanceret. Du møder yogaen indefra og ud – i dit eget tempo og med respekt for din krop.
Vandring & natur
Der er rig mulighed for vandreture i det skønne område omkring Sebber Kloster. Naturen her er rolig, åben og inviterende – og vandringerne bliver en naturlig forlængelse af det, vi arbejder med på yogamåtten.
Når vi går i naturen, falder tempoet automatisk. Åndedrættet bliver dybere, og kroppen får lov til at registrere effekten af yogaen. Vandringerne fungerer som en bro mellem det indre arbejde og den ydre verden, vi bevæger os i. De åbner op for det nærvær, ro og den kontakt, som yogapraksissen skaber – og gør det nemmere at mærke, hvordan krop og sind arbejder sammen.
Du vil opleve, at både yogaen og vandringen løfter hinanden: den ene fordyber, den anden forankrer.
Husk gerne gode vandresko; naturen fortjener at blive udforsket i dit eget tempo.
Kolde dyp
Til dig, der holder af friske, klare bade, så tag gerne badetøjet med. Limfjorden ligger lige ved, og måske deler vi et koldt, livgivende dyp.
Nærende mad – lavet med kærlighed
Jeg har min egen kok med, som er helt formidabel i et køkken. Vi får serveret veltillavet, farverig og duftende mad med årstidens råvarer – hovedsageligt vegetarisk. Du kan glæde dig både til smag og duft.
Praktisk information
Dato: 26.–29. marts 2026
Vi mødes torsdag ca. kl. 16 og afslutter søndag ca. kl. 12.
Pris: 5.500 kr.
Mulighed for betaling i 2–3 rater. Du bestemmer.
Tilmelding er bindende, men du kan videregive pladsen til en anden, hvis du selv skulle blive forhindret.
Inkluderet i prisen:
- Eget værelse med bad
- Fuld forplejning
- Yoga og meditation
- Guidede vandreture
Tilmelding:
SMS: 27 12 49 12
Mail: helle@rsandersen.dk
Udsagn fra tidligere deltagere
”Du har formået at få mig til at tro på, at jeg også kan dyrke yoga. Helt fantastisk – jeg kom lidt tøvende og troede faktisk ikke, det ville være noget for mig. Jeg er helt overvældet.”
”Det jeg er fyldt af, er den ro og glæde, jeg har i mig efter en fantastisk weekend sammen med dig og alle de andre deltagere. Jeg er SÅ klar på at komme med igen.”
”Sikken fantastisk ro der er over det hele. Du er helt eminent til at formidle. Jeg kunne bare være fuldkommen til stede i din guidning. Kæmpe tak for dit nærvær og din omsorg for os alle.”
Ren afslapning
Her får du muligheden for at slippe alle hverdagens gøremål, blive fri for huslige pligter, indkøb og alt det, der ellers fylder vores dagligdag.
Du får mulighed for at fylde din weekend med det, som er gavnligt for både krop og sind, sænke farten og trække tempo ud af dit system. Du vil få næret den del af nervesystemet, der får dig til at slappe af, lade op og restituere.
Jeg planlægger yoga med en meget blid tilgang, hvor alle vil kunne deltage. Du behøver ikke være øvet yogaudøver, men blot være indstillet på at komme på måtten og udføre øvelser, der er rolige men med dybdegående virkning.
Der vil være lange blide stræk, sekvenser med roligt flow, afspændende og vitaliserende åndedrætsøvelser.
Der vil være øvelser af let styrkende karakter – men kun meget lidt. Fokus vil være på øvelser med let flow, lange blide meditative stræk, der efterlader krop og sind i en dejlig tilstand. Dybdeafspænding og korte meditationer, der er med til at bringe stilhed og fordybelse.
Yoga på egen medbragte måtte i den gulvopvarmede, stemningsfyldte sal med hyggelig belysning.
Din krop vil elske det!
Overnatning
Sebber Kloster danner rammen om vores ophold – et særligt sted omgivet af smuk natur, med udsigt til Limfjorden og skoven tæt på.
Vi opholder os i klosterets bygninger, spiser lækker vegetarisk mad fra eget køkken. Du får dit helt eget skønne værelse, der fremstår lyst og harmonisk med eget toilet og bad.
Rammerne er givet til, at du kan opleve en fantastisk weekend sammen med de øvrige deltagere, men hvor du også har rig mulighed for at trække dig tilbage i dit eget selskab, når som helst du ønsker.
Du kan tilmelde dig ved at skrive til mig på e-mail helle@rsandersen.dk eller sms på 27124912. Du er tilmeldt, når jeg har svaret dig tilbage.
Betaling for denne skønne forlængede weekend incl. forplejning, overnatning i eneværelse, dejlig veltillavet mad valgt efter årstidens råvarer foregår på denne måde:
Du betaler 1. rate på 2750,- senest d. 1/2. Sidste rate på 2750,- betales senest 15/3-26. Bliver du forhindret i at deltage er du meget velkommen til at give pladsen til anden.
Tilmelding er i gang!









