Om STOTT PILATES

STOTT PILATES er en udvikling af de oprindelige pilates øvelser, der blev udviklet af Joseph Pilates i 1920’erne. Fysioterapeuter, sportslæger, professionelle sportsudøvere/idrætsfagfolk har hjulpet Moira og Lindsay Merrithew med at inddrage nutidens viden om kroppens anatomi og fysiologi i træningen.

Den videnskabelige forankring og et højt kvalitetskrav gør denne pilatesform helt unik og meget anvendt og efterspurgt.

STOTTpilates er ideel træning for alle; både som grundig træning af hele kroppen, genoptræning og som supplement for veltrænede dansere og idrætsudøvere.

Fordele ved at træne STOTTpilates er bl.a.:

  • styrkelse af den dybe muskulatur, der giver en stærk og udholdende kropskerne
  • forbedret kropsholdning
  • forebyggelse af skader og overbelastning
  • forbedret balance og koordination
  • øget kropsbevidsthed
  • længere, stærkere og slankere muskler
  • afstressende på krop og sind

STOTT PILATES bygger på 5 grundprincipper, der sikrer korrekt udførelse af øvelserne samt sikrer, at du opnår pilateseffekten. De 5 grundprincipper omhandler åndedrættet, bækkenets placering, brystkassens position, skuldrenes stabilisering og bevægelighed samt hovedet og nakkens position.

De 5 grundprincipper forklares og gennemgåes udførligt på det første introduktionskursus, som alle deltager i før efterfølgende holdtræning.

Min tilgang:

Jeg har mangeårig trænings- og undervisningserfaring med STOTTpilates og holder gerne løbende min uddannelse ved lige gennem efteruddannelse og workshopdeltagelse flere gange årligt.

Jeg er meget passioneret omkring min undervisning og ser/hører fra mine deltagere gennem alle årene, at de også føler stor effekt og glæde af denne træningsform.

“Den flytter ligesom ind i min krop og effekten mærkes dagligt i mit stillesiddende arbejde. Skulder- og nakkesmerter er jo næsten forsvundet! Det er stærkt vanedannende” (udsagn fra trofast pilatesudøver gennem 10 år)

”Går til pilates på 9. år – det er helt uundværligt! Trods hård træning (der kan mærkes i dagene efter) foregår instruktion og vejledning i en blid og mild tone der gør stemningen utrolig rar. Kunne ikke forestille mig at træne andre steder – til trods for 50 km HVER vej :-). ”

Mette

”Dejligt studie med hyggelig og rolig stemning i smukke omgivelser.

Helle er en meget engageret og super dygtig pilates instruktør, der er god til at tage hensyn til individuelle problemer og begrænsninger.

Effekten af pilates træningen mærkes hurtigt. Jeg kan varmt anbefale pilates træning hos Helle. Man går derfra med fornyet energi efter hver træning. Det er stærkt vanedannende.”

Anette

Udfyld kontaktformularen og jeg kontakter dig hurtigst muligt.

Eller ring på 27124912