HVAD ER STRESS

Oplever du oftere hjertebanken, sommerfugle i maven, manglende ro og nærvær?

Sover du dårligt om natten? Kører dine tanker rundt i hovedet på dig? Har du svært ved at holde koncentrationen? Måske må du oftere tage en sygedag? Mærker du spændinger i kroppen og hovedpine?

Så kan det, du oplever være symptomer på stress?

Stress opstår, når der er ubalance mellem de krav – du selv, andre eller din livssituation stiller til dig – og de ressourcer, du har til rådighed.

Stress er i den enkelte stressreaktion en hormonel tilstand, hvor hjernen frigiver stresshormonerne adrenalin og kortisol. De påvirker vores hjerte-karsystem, vores immunsystem og måden vores hjerne fungerer på.

Kortvarigt er dette hormonrespons en hurtig hjælp til os, når vi udsættes for belastning af enhver art.

Langvarig og vedvarende stress er skadelig for vores sundhed og påvirker negativt vores livskvalitet. Ved længerevarende stress er symptomer med dårlig søvn, uro i kroppen, tankemylder, irritabilitet, glemsomhed, træthed, lettere til gråd, manglende sexlyst det mange oplever.

Der er god grund til at tage symptomer på stress alvorligt.

Har du symptomer på stress er det vigtigt du opstarter et stressforløb, hvor du får hjælp til at håndtere og forebygge stress.

HVEM FÅR STRESS?

Alle mennesker kan rammes af stress, hvis omstændighederne er til det.

Ofte er det svært at gennemskue for den enkelte, hvad der har udløst stress. Det er sjældent en enkelt årsag, men et sammenfald af flere.

Stress rammer individuelt. Det som stresser en, stresser ikke nødvendigvis en anden.

Jo længere tid, du har oplevet stress, jo større konsekvenser for dit helbred. Det er vigtigt, du tager dig selv alvorligt og får professionel hjælp, så du igen får det godt og genvinder din livskvalitet.

Stress kan behandles.

    Udfyld kontaktformularen og jeg kontakter dig hurtigst muligt.

    Eller ring på 27124912