Om STOTT PILATES
STOTT PILATES er en udvikling af de oprindelige pilates øvelser, der blev udviklet af Joseph Pilates i 1920’erne. Fysioterapeuter, sportslæger, professionelle sportsudøvere/idrætsfagfolk har hjulpet Moira og Lindsay Merrithew med at inddrage nutidens viden om kroppens anatomi og fysiologi i træningen.
Den videnskabelige forankring og et højt kvalitetskrav gør denne pilatesform helt unik og meget anvendt og efterspurgt.
STOTTpilates er ideel træning for alle; både som grundig træning af hele kroppen, genoptræning og som supplement for veltrænede dansere og idrætsudøvere.
Fordele ved at træne STOTTpilates er bl.a.:
- styrkelse af den dybe muskulatur, der giver en stærk og udholdende kropskerne
- forbedret kropsholdning
- forebyggelse af skader og overbelastning
- forbedret balance og koordination
- øget kropsbevidsthed
- længere, stærkere og slankere muskler
- afstressende på krop og sind
STOTT PILATES bygger på 5 grundprincipper, der sikrer korrekt udførelse af øvelserne samt sikrer, at du opnår pilateseffekten. De 5 grundprincipper omhandler åndedrættet, bækkenets placering, brystkassens position, skuldrenes stabilisering og bevægelighed samt hovedet og nakkens position.
De 5 grundprincipper forklares og gennemgåes udførligt på det første introduktionskursus, som alle deltager i før efterfølgende holdtræning.
Min tilgang:
Jeg har mangeårig trænings- og undervisningserfaring med STOTTpilates og holder gerne løbende min uddannelse ved lige gennem efteruddannelse og workshopdeltagelse flere gange årligt.
Jeg er meget passioneret omkring min undervisning og ser/hører fra mine deltagere gennem alle årene, at de også føler stor effekt og glæde af denne træningsform.
“Den flytter ligesom ind i min krop og effekten mærkes dagligt i mit stillesiddende arbejde. Skulder- og nakkesmerter er jo næsten forsvundet! Det er stærkt vanedannende” (udsagn fra trofast pilatesudøver gennem 10 år)
” Når jeg har været til min ugentlige pilatestime hos Helle, tager jeg derfra med en rigtig dejlig fornemmelse i krop og sjæl. Helle formår at guide os gennem øvelserne på en præcis og dygtig måde, så hver en muskel i kroppen bliver inddraget.
Det er stærkt vanedannende
Kirsten”